Zea Zoo

- havzoo for hele familien!

Hvaler

Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden inden for pattedyrene. Den er opdelt i tre underordner:

  • Bardehvaler (Mysticeti), 14 nulevende arter
  • Tandhvaler (Odontoceti), ca. 70 nulevende arter
  • Urhvaler (Archaeoceti) uddød

Nyere molekylærgenetiske slægtsskabsstudier og fund af fossile urhvaler peger entydigt på at hvalerne i virkeligheden er parrettåede hovdyr (Orden Artiodactyla). Der forestår derfor en revision af systematikken og dette resulterer formentlig i dannelsen af en ny orden, Cetartiodactyla, der indeholder både de nuværende Artiodactyla og Cetacea. Cetacea reduceres derved formentlig til en underorden. Af nulevende landdyr er hvalerne (molekylærbiologisk) nærmest beslægtet med flodheste[1]. Palæontologisk set kan hvalerne nedstamme fra kødædende urhovdyr, kaldet mesonychider[2].

Eksempler på bardehvaler er blåhval, finhval, pukkelhval, nordkaper, grønlandshval og gråhval. Bardehvalerne har i stedet for tænder, flere lange, smalle hornplader i overmunden – kaldet barder. Hvalen spiser ved at fylde munden med vand som trykkes ud gennem barderne med tungen. I barderne hænger mange smådyr fast, som kan være krill eller fisk, og som hvalen derefter sluger. Et andet kendetegn ved bardehvaler er at de altid har to blåsthuller oven på hovedet. Der er stort set 3 fourageringsteknikker: Finhvalerne sluger store mængder af vand på én gang i munden, rethvalerne sier vandet mens de svømmer, og gråhvalen hvirvler havbunden op, som den så filtrerer for bunddyr.

Enkelte hvalarter, for eksempel pukkelhvalen kan udstøde lange melodiske toner, også kaldet hvalsang, som menes at fungere som kommunikation.

Tandhvalerne har mange små spidse tænder i munden. De jager aktivt føde, f.eks. fisk, blæksprutter eller sæler og har brug for tænderne til at holde fangsten fast med. Tandhvaler har kun et enkelt blåsthul oven på hovedet.

zoo_kbh
tun
shop